Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre i Aarhus

Tid & Sted

18. januar 2020 10:00
Huset Trøjborg Kirkegårdsvej 53
8000 Aarhus C

Publiceret

23. december
2019

Debat- og aktivitetsdag: klimakampen



 

Klimaforandringerne har i dén grad ændret vores nutid - og vores fremtid. Vandstandene stiger, temperaturerne bliver varmere og ekstreme vejrfænomener truer med at gøre regioner ubeboelige.



Om vi vil det eller ej, kommer vi til at skulle omlægge vores brug af naturens ressourcer - men hvordan gør vi det bedst muligt? Og hvordan kan vi bedst spille sammen, både borgere, politikere, NGO'er og virksomheder?



Det er det, vi skal beskæftige os med på denne debat- og aktivitetsdag. Vi inviterer alle med en interesse for klimaforandringerne og løsninger derpå til denne temadag, hvor vi har ekspertoplæg, workshops og debat på programmet. Der er mulighed for at købe lækker, økologisk frokost og aftensmad på dagen.



_____________________________________________



PROGRAM

 



1. Oplæg om biodiversitet på 30 minutter ved Sebastian Jonshøj, vicepræsident hos Danmarks Naturfredningsforening.



Derefter workshop på 75 minutter.



Her taler vi blandt andet om:



● Rent drikkevand/ sprøjteforbud



● Skovrejsning/udtagning af landbrugsjord til natur



● Nedbringning af drivhusgasser og kvælstof i landbruget



● Andre temaer



2. Oplæg om energiområdet på 30 minutter ved Frede Hvelplund, professor ved Aalborg Universitet, energiafdelingen.



Derefter workshop på 75 minutter.



Her taler vi blandt andet om:



● Integration af sol og vindenergi



● Biomassens rolle i energiproduktionen



● Samspil mellem energibesparelse og energiforsyning



● Ejerforhold/indflydelse på energiproduktionen



● Andre temaer



3. Oplæg om trafikområdet på 30 min ved Jeppe Juul, Det Økologiske Råd.



Derefter workshop på 75 minutter.



Her taler vi blandt andet om:



● Elektrificering af transportsektoren: letbane, tog



● Cykelstier og gangstier/fortove



● Erhvervstransport: lastbiler, varebiler, cykler



● Andre temaer



4. Oplæg på 30 minutter om vigtigheden af den personlige indsats både på det politiske og personlige niveau, ved Janne Winther, Den Grønne Studenterbevægelse.



5. Politisk samtalesalon med moderator Paul Natorp fra Sager der Samler. Følgende fra Aarhus Byråd deltager:



● Socialdemokratiet: Anders Winnerskjold



● Socialistisk Folkeparti: Jan Ravn Christensen



● Radikale Venstre: Eva Borchorst Mejnertz



● Alternativet: Liv Gro Jensen



● Enhedslisten: Keld Hvalsø



Vi håber at se så mange borgere, borgergrupper og NGO'er til arrangementet. Sammen kan vi gøre en forskel!



De bedste hilsner,



Enhedslisten i Aarhus



Aarhus Radikale Venstre



Alternativet Østjylland



Socialdemokratiet i Aarhus



SF Aarhus