Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre i Aarhus

Radikale Venstres budgettale 9. september 2020

Her kan du læse eller genlæse vores politiske ordfører Eva Borchorst Mejnertz' budgettale til 1. behandling af budgettet den 9. september 2020.


 


 ”Kun gennem min egen sorg kan jeg optage en dråbe af verdenssmerten i mit kredsløb,” skrev Tove Ditlevsen om sig selv i 1974. Jeg har det som Radikal på mange måder lige sådan. Vi er nødt til at forholde os personligt til de udfordringer vi står overfor. Og derfor deler jeg ofte små fortællinger fra de mennesker jeg møder på min vej og fra mig selv i relation til det politiske arbejde. Det vil jeg også gøre denne gang. I 80´erne og 90´erne voksede jeg op i Bofællesskabet Sol og Vind i Beder. Jeg var bekymret for både miljø og klima, men også fortrøstningsfuld. De mennesker der omgav mig, satte en stolthed i at være med til at drive den grønne omstilling. Det gjorde de i fællesskab og med både solfangeranlæg og vindmølle. Vi var på rette vej, troede jeg. 


Da jeg selv fik mit andet barn, gik det for alvor op for mig, at politikerne havde fejlet. Eller måske rettere, at de ikke havde handlet på den viden vi havde allerede dengang. D. 10. august kunne man høre DR programmet: ”Mænd, der sælger klimaskepsis”. Her blev der sat fokus på de klimaskeptiske super-kommunikatører, der med succes var sat i verden for at slå sprækker i den globale klimaindsats. Ligesom så mange andre dybt alvorlige emner, er klimaet en brik i et større magtspil med interessenter, tabere og vindere. På kort sigt. For på langt sigt er vi alle tabere i klimakampen. Medmindre vi kan stå sammen og handle. Vi skal på kort tid tage kvantespring for klimaet. Og vi kan godt stå her og diskutere hvem der gør hvad, hvem der er mest ambitiøse og hvor lidt penge vi kan slippe afsted med at afsætte.


Men den smerte jeg stod med, da det for alvor gik op for mig, at vores børn står i klimalort til halsen, vil jeg ikke glemme. Tværtimod vil jeg huske mange af de fremragende historier vi læser for vores børn. Og som vi skal huske at reflektere over. I denne sammenhæng tænker jeg på H.C. Andersens eventyr, Kejserens nye klæder, der slutter på denne måde:


"Men han har jo ikke noget på," sagde et lille barn. "Herregud, hør den uskyldiges røst," sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.


"Men han har jo ikke noget på," råbte til sidst hele folket. Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: "Nu må jeg holde processionen ud." Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var.


I Aarhus vil vi gerne gå forrest i klimaindsatsen. Og det betyder noget. Vi er langt fra små og ubetydelige. Vi skal ikke så tvivl om det faktum, at et rigt og veludviklet land også har mange øjne på sig. Og et stort potentiale for at inspirere andre. Eksemplets magt skal man ikke forklejne. Og derfor er det enormt vigtigt, at vi sætter handling bag ordene NU. Vi står med en ambitiøs Klimastrategi og -handlingsplan, der igennem høring og borgerinddragelse om muligt vil blive endnu bedre og mere ambitiøs. Der kan vi ikke stå med armene over kors og kræve ambitiøs handling uden ambitiøs finansiering. Vi har hverken tid eller råd til at gøre det halvt. Derfor vil vi i Radikale kræve, at vi i budgettet anviser finansiering til klimahandlingsplanen. Det betyder ikke, at vi anviser de fulde 312 millioner over fire år i driftsbudgettet, men at det er tydeligt hvor pengene skal komme fra, når vi fx tænker i at indhente ekstern finansiering via en slagkraftig fundingenhed. Plus på kernedriften og i anlægsbudgettet. I Aarhus kommune skal vi ikke være kejseren uden klæder på, men det lille barn, der ikke er bange for at sige sandheden, selvom den evt. er både svær og ubekvem. Det skal være tydeligt for borgerne hvor pengene skal komme fra. Det er ansvarlighed og det skylder vi dem.


Vi har længe set det som en nødvendighed, at den kollektive trafik og cyklismen tager pladsen som det foretrukne transportmiddel inde i byen. Det gør vi fx ved at realisere cykelhandlingsplanen og med Park and Ride-anlæg, som kan give mere plads og renere luft inde i midtbyen. Ved at arbejde med vores cykelinfrastruktur fremfor vejnettet. Og her er altså en vigtig pointe. Når vi handler til fordel for vores klima og miljø, så handler vi også til fordel for folkesundheden. Når vi muliggør at flere kan cykle trygt og trafiksikkert til daginstitution, i skole og på arbejde, så giver vi også mulighed for at flere kan lægge livsforlængende motion og frisk luft ind i den daglige trummerum. Når vi gør tiltag der mindsker luftforurening, så er der helbredsmæssige gevinster at hente for den enkelte såvel som samfundsøkonomien.


Når vi tænker samfundsøkonomisk ansvarligt, så er vi også nødt til at tænke i de tidlige indsatser på Børn og Unge-området. For det er ubestrideligt, at forudsætningen for det gode liv og de gode vaner findes i barndommen. Familieiværksætterne er et kursus for førstegangsforældre, der klæder forældre på til opgaven. Det er et kæmpe ansvar at sætte et lille spædbarn i verden og det er ikke mærkeligt, at mange unge forældre føler sig dårligt klædt på. For verden har forandret sig på dette område og vi forældre er ikke i mesterlære hos vores forældre i samme udstrækning som man var i de ældre generationer. Og vi skal både klare fuldtidsarbejdet som lønarbejder eller selvstændig og i familien. Det ER ikke nogen nem opgave. Derfor er det afgørende, at vi sørger for at klæde kommende forældre ansvarligt på til opgaven. 


Når vi presser vuggestuebørn tidligere i børnehave, så er vi galt afmarcheret. De yngste børn i børnehavegruppen er også de børn, der har behov for mest hjælp. Derfor vil vi have omgjort en tidligere besparelse, der gør, at børn skal starte tidligere i børnehave. Vi vil også sikre arbejdet med Krop og bevægelse, såvel som trivsel og livsmestring i daginstitutionerne. Alt for mange børn i dag er motorisk udfordrede. Og vi voksne er ikke gode nok til at se hvad der skal til for at ændre ved den udvikling. På nationalt plan har vi i Radikale kæmpet for lovsikrede minimumsnormeringer. Minimumsnormeringer er især en sikring der kommer de børn til gode, der har det største behov for nærvær og omsorg. For det er dem der kommer i klemme, når der ikke er hænder og hjerter nok. Det kan vi, stadig, ikke være bekendt. Derfor vil vi med vores forslag om at styrke dagtilbudsområdet bl.a. fremrykke minimumsnormeringer.


Til stadighed kæmper vi for lige muligheder for ALLE kommunens børn. I Aarhus har 20 % af folkeskoleeleverne dansk som andetsprog. Det betyder, at der i hver skoleklasse i kommunen bør være 20 % børn med dansk som andetsprog. Er der ikke det, er det fordi de er koncentreret et andet sted. Ulighederne for de børn, som ikke får den rigtige støtte og hjælp til at lære fortoner sig ikke. Nej, alt for mange børn og unge bliver vingeskudt allerede før de flyver fra reden. Derfor er det enormt vigtigt for os, at henvisningsordningen bliver en løftestang og ikke en hæmsko, og at indsatsen for tosprogede styrkes markant på alle skoler i Aarhus. På samme vis gælder det vores 10. klasser. Klasser der kræver en håndholdt indsats, der slet ikke kan sammenlignes med en almen klasse. Her er vi nødt til at tilføre de nødvendige midler, for at det overhovedet er forsvarligt at tilbyde en 10. klasse overfor elever, lærere og forældre. Endelig er vi også nødt til at nævne både mellemformer og almenundervisningen i folkeskolen. Begge dele trænger i den grad til et løft. Og indeklimaet på vores skoler har afgørende betydning for børnenes sundhed og trivsel. Det må i denne tid stå lysende klart for alle.


Vi skal investere i indeklimaet og børns trivsel, og vi skal have flere lærere og pædagoger. Det er ikke en udgift, det er en helt nødvendig investering, som nogle også kalder corona-læring. 


I det hele taget må vi erkende, at vi har lært tiltrængt meget af covid19 dette forår. Ikke bare hvad angår betydningen af nærvær, kontinuitet og undervisningens rammer, men også om nødvendigheden af alt det der ligger udenfor skolen.


Byens rum er nemlig også enormt vigtige som læringsrum for vores børn, og for vores udfoldelse som borgere. Det er her, vi kan nyde byens muligheder på tværs af generationer og interesser. I fremtidens Aarhus ser vi for os en moderne byindretning, som udnytter de små lommer, der findes rundt omkring i bybilledet. Det kan være til små legepladser, udendørs fitness eller bare grønne oaser, åndehuller og hellesteder for biodiversitet og fordybelse. Vi vil skabe luft, livskvalitet og inkluderende opholdsrum. I en hektisk storbyhverdag er det noget, de fleste af os har brug for. Og under nedlukningen har mange midtbyboere oplevet bagsiden af medaljen, når vi bor så tæt. Derfor er det også ekstra præsent og betydningsfuldt, at vi sikrer en langt grønnere by, der inviterer til bevægelse og fællesskab i den friske luft.


På det sociale område skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi fortsat oplever, at der er et kæmpe behov for at tage ved roden, når det kommer til vold. Vi har stillet mange forslag herom og vi mener fortsat, at en investering i at bekæmpe volden ved at sætte fokus på at stoppe voldsudøverne er vejen frem. Glemmer vi denne side af sagen, så skal vi huske, at rigtig mange børn og voksne må leve med de alvorlige og vedvarende konsekvenser som volden har på mennesker. 


På socialområdet er vi selvfølgelig optagede af at sikre et tiltrængt løft, men vi ønsker også at sætte særligt fokus på indsatser for unge psykisk sårbare. Vi vil derfor arbejde for, at Psykiatriens hus opnormeres, særligt med fokus på peer medarbejdere med levede erfaringer med psykisk sårbarhed. Vi må desværre erkende at vi er vidne til en alarmerende og vedvarende stigning i antallet af sårbare. Og vi vil derfor også arbejde for, at der etableres en kontaktfamilieordning til at støtte unge anbragte eller tidligere anbragte i overgangen til livet i egen bolig.


Det er pinagtigt at læse om den store ulighed, når det kommer til sundhed. En ny stor rapport fra Statens institut for folkesundhed slår fast med syvtommersøm, at de lavtuddannede med lav løn bliver sygere, får dårligere hjælp og dør langt tidligere. Og det gør deres børn også. Rygning, overvægt og uddannelse spiller en vigtig rolle. Vores forslag er derfor at tage livtag med både geografisk og social ulighed i sundhed. Det kan vi især gøre virkningsfuldt ved at styrke sundhedsoplysningen og brobygningen for udvalgte befolkningsgrupper. 


På ældreområdet har vi stillet forslag om at styrke kvaliteten med fokus på nærhed, indlevelse og dialog med pårørende. Vi mener også i den grad, at der er behov for tiltag der angår kultur, faglighed og kvalitet i ledelse. Mange ældre betoner i høj grad betydningen af kultur og foreningslivet for deres muligheder for at leve et godt liv. Foreningslivet er rammen om det fælles engagement i meningsfulde fællesskaber. Det bedste bolværk mod ensomhed. Som Radikale står vi ofte alene i forsøg på at skabe en bredere forståelse for hvad kultur og foreningsliv rummer. Tager man borgerinddragelsen alvorligt, og det gør vi i Radikale, så står det lysende klart, at borgerne ønsker, at vi skal afsætte flere midler tilidrætsfaciliteter i Aarhus. 


Der er stor opmærksomhed på hvordan erhvervslivet klarer sig i kølvandet på Covid19 og vi har været og er på mange måder stadig bundet på hænder og fødder med de mange restriktioner. Men det er utroligt vigtigt at erindre at kultur og erhvervslivet spiller sammen og ofte er ét og det samme. Hinandens forudsætning. Derfor vil vi afsætte midler til at understøtte Erhvervs- og kulturforum, byens musikalske aktører og vækstlagsmusikere. Vi har i særlig grad set kulturlivet levere nytænkning i denne tid og de har i høj grad oplevet det vi kender som en brændende platform. Og den brænder stadig. Også derfor er det vigtigt, at vi hjælper vores kulturliv, der stadig lider under nedlukninger og aflysninger. 


Ligesom mange museer er det, så er bibliotekerne også kærkomne og optimale læringsrum i en tid, hvor skoler og daginstitutioner for alvor får øjnene op for at udnytte læringsrum udenfor matriklen. Vi må derfor huske at bibliotekernes rum og rammer er afgørende for det tilbud man kan give i læringsøjemed – og her tænker vi i særdeleshed også på lokalområderne.


Både Mahad Yusuf og Rabih Azad-Ahmad har sat fokus på foreningslivets betydning i forhold til at give børn og unge sunde fællesskaber. Vi ved, at de frivillige kræfter der lægges i foreningslivet, har fantastisk stor betydning, både i forhold til at samle unge op, der er på vej et dårligt sted hen, men også i forhold til faktisk at tilbyde en mere ligeværdig spillebane. Noget som rigtig mange unge, der oplever diskrimination, oplever som en redningsplanke for selvværd og livsmuligheder. Vores fritids- og foreningsliv er steder hvor unge møder andre børn og unge og bliver deltagere i og fortrolige med nærdemokratiet. Lærer at tage ansvar. At være holdspillere i det store fællesskab. Derfor er det vigtigt, at vi som kommune muliggør det fantastiske arbejde der gøres i foreningerne, og som også i høj grad lider under coronaen.


Tove Ditlevsen skrev i 1943 romanen Barndommens gade. Eller som man også kan læse titlen: Barndommens Skade. Senere skrev hun digtet af samme navn. Et af mine absolutte favorit-digte som Anne Linnet omskrev og lavede musik til. Også sangen er uovertruffen og den peger på flere centrale ting. 


For det første: Alt det kulturen kan og gør. Poesien, litteraturen, kunsten, musikken og fællesskabet. Og for det andet, at vi formes som individer i vores barndom. Anne Linnets sang peger på barndommen som tiden, hvor hjertet hærdes. Hvor ensomheden og længslen råder. I sangen hører vi: 


”Jeg er din barndoms gade. Det er mig der har lært dig at hade. Jeg lærte dig hårhed og spot. Jeg gav dig min store alvor. En dag du var vildt forladt. Jeg dryssed lidt vemod i sindet. En drivende regnvejrsnat. Jeg slog dig en gang til jorden. For at gøre dit hjerte hårdt. Men jeg rejste dig varligt op igen. Og tørrede tårene bort.”


I Radikale Venstre vil vi hverken lære vores børn og unge hårdhed eller spot. Tværtimod vil vi, at vi i Aarhus sikrer vores børn og unge de stærkeste våben. Som vi også lærte det af Nordahl Grieg med Kringsatt av fiender: ”Troen på livet vårt, menneskets verd.”


De værdier ønsker vi at bøje i neon, med de prioriteringer vi gør os i budgetforliget. 


Tak for ordet.


 


Radikale Venstre ved Eva Borchorst Mejnertz