Log ind

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Daisy Nykjær-Andersen

Selvstændig, cand.pæd.pæd.psych.

Telefon23955403

Emaildaisynykjaer@gmail.com

Billund Kommune
   

Vi skal fremad

Når du læser med her, er du måske som jeg bekymret for, hvor vi er på vej hen? Kan vi forhindre klimaforandringerne i at ødelægge livsvilkårene for vores kommende generationer og kan vores land bevare sine værdier i presset fra terror, symbolpolitik og integrationen som enten omtales som mislykket eller som noget vi faktisk lykkes med?

Det tror jeg, vi kan, det kræver at vi skal se fremad – at vi skal en anden vej end nu. Rigtige løsninger, på rigtige problemer. 

 

Jeg er folketingskandidat i Sydjyllands Storkreds. Bor i Grindsted med mine tre sønner (hver anden uge). Er jæger og medlem af netværket Ladies Circle. Til daglig er jeg selvstændig med mit konsulentfirma DNA Erhvervspsykologi. Jeg sidder i Billund Byråd, hvor jeg er medlem af Teknik & Miljøudvalget samt Voksenudvalget. KL og Undervisningsministeriet har derudover udpeget mig til medlem af Klagenævnet for Specialundervisning hos Ankestyrelsen. 

Mine rødder er her, og det er her vi sammen skal finde løsninger på de udfordringer, vi oplever lokalt, og som vi bekymrer os om. Det afsæt vil jeg arbejde landspolitisk på at skabe de bedste rammer for et grønnere og ikke mindst mere socialt ansvarligt Danmark. 

 

Radikal politik er ligeledes grøn politik. Jeg mener, vi har pligt til at gøre alt, hvad vi kan for at leve op til de ambitiøse mål i Parisaftalen. Klimakrisen og de globale udfordringer skal løses i et forpligtende internationalt samarbejde. Vi skal i Danmark fortsætte med at gå foran med grøn vækst, der bygger på klimavenlig energi og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. 

Det er sådan en fremtid jeg gerne vil overlevere mine børn til. Et sted, hvor vi skaber et vi – en fællesskabsfølelse, der skal styrke og se fremad. 

 

Mennesker på flugt fra krig og katastrofer, skal vi give muligheden for et nyt liv med uddannelse, job og et håb. I Danmark skal flygtninge ikke klientgøres – de skal mødes af et venligt samt tolerant folkefærd, der taler ordentligt til og om andre – selv de mennesker, de ikke deler hudfarve eller religiøse overbevisninger med. Det handler for mig som radikal, om retsstaten, og det faktum, at der ikke findes to slags mennesker. At vi som minimum gør os umage med at leve op til FN’s 17 verdensmål. I selv et lille land som Danmark, er der plads til at se forskelligt på, hvad vi politisk skal holde op med og ikke mindst, hvad vi skal begynde med. For mig er det betydningsfuldt med et velfungerende samfund, båret af de værdier, Danmark bygger på: Tillid og tryghed, frihed og lighed, demokrati og menneskerettigheder.

 

Vi bør prioritere børnene højere, flere ressourcer til daginstitutioner samt skoler – så vi giver børn mulighed for at udvikle sig, skabe relationer og lære. Alle børn skal mødes med muligheder uanset baggrund. Og vores dagtilbud samt skoler skal møde børnene samt de unge med flere mulige måder at tilegne sig læring på. Vi skal styrke nysgerrigheden og fællesskaberne.

Jeg ønsker lighed mellem kønnene, et sekulært land, plads til mangfoldighed og at vi ikke hænger fast i glansbilleder af fortiden. 

Med selvsamme nysgerrighed skal vi tage et fælles internationalt ansvar. Det gælder for både udviklingsbistand og internationale fredsskabende aktiviteter. Vi skal vægte samarbejdet med FN og EU.